Der var en markant fremgang i personbilssalget i maj sammenlignet med samme måned sidste år.
38 procents fremgang viser et fortsat stærkere marked, der igennem foråret måned for måned er blevet mere robust.
- En vækst i personbilssalget på tæt ved 40 procent i maj, er et meget stærk udvikling og viser et næste bilmarked, der nu er tæt på perioden før krisen. Det er samtidig tydeligt, at markedet også på andre måder er under forandring, fortæller Bent Mikkelsen, der er administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.
Vækst drives af leasing
Det er hans indtryk, at en stor del af væksten drives af leasing, som i stigende grad er blevet den foretrukne måde at købe ny bil på, for private såvel som virksomheder.
- Overordnet set er det dog især de private bilkøbere, der er med til at drive markedet fremad. Mange familier udskød købet under krisen, men man er nu igen klar til at investere i en ny bil, hvilket afspejler sig i en pæn stigning i salget af typiske familiebiler, fortæller Bent Mikkelsen.
Syv måneder med fremgang
Med fremgang syv måneder i træk er der ved at være tale om en langvarig og stabil udvikling og med baggrund i maj måneds endog meget flotte tal, er der grund til at se optimistisk på resten af 2010.
- Fortsat høje brændstofpriser, et stort transportbehov samt en ledighed, der igen er på vej ned, trækker alt sammen i retning af en fornuftig udvikling, selvom vækstraterne nok bliver lidt mere beskedne end dem vi har oplevet i maj, understreger Bent Mikkelsen.
Tilbagegang for varebiler
Varebilsmarkedet kunne heller ikke i maj følge med personbilerne og varebilerne måtte igen notere tilbagegang.
Otte procent færre varebiler blev der solgt i maj, sammenlignet med samme måned sidste år.
Og endnu værre ser det ud inden for lastbils-sektoren. Nyregistreringerne af lastbiler faldt i maj med 38 procent sammenlignet med maj 2009.
De seneste salgstal
Top 10 for personbiler i maj 2010 (placering, mærke/model, antal og markedsandel):
1. VOLKSWAGEN POLO, 396, 3,1%
2. VOLKSWAGEN GOLF, 354, 2,8%
3. OPEL CORSA, 354, 2,8%
4. PEUGEOT 207, 352, 2,7%
5. TOYOTA AYGO, 350, 2,7%
6. CITROEN C3, 337, 2,6%
7. CITROEN C1, 322, 2,5%
8. HYUNDAI I30, 321, 2,5%
9. FIAT 500, 319, 2,5%
10. PEUGEOT 107, 315, 2,4%
Ialt blev der solgt 12.859 biler i maj.
Top 10 for personbiler årets første fem måneder (placering, mærke/model, antal og markedsandel):
1. FORD FIESTA, 1626, 2,8% (foto)
2. FIAT 500, 1589, 2,7%
3. VOLKSWAGEN GOLF, 1561, 2,7%
4. CITROEN C1, 1532, 2,6%
5. TOYOTA AVENSIS, 1468, 2,5%
6. TOYOTA AYGO, 1462, 2,5%
7. OPEL CORSA, 1452, 2,5%
8. VOLKSWAGEN POLO, 1427, 2,5%
9. PEUGEOT 207, 1421, 2,4%
10. FORD FOCUS, 1416, 2,4%
Ialt er der solgt 58.073 biler i årets fem første måneder.
(Kilde: www.dbi.dk)