Ønskenummerplader er gået af mode

I 2007 var der 969 danskere, der betalte en kraftig overpris, for til gengæld at få en nummerplade med sit eget navn, firma eller lignende på.
En opgørelse, som SKAT har lavet for Jyllands-Posten, viser nu, at det tal i fjor var blevet næsten halveret til 553.
Tal, der ikke syner af meget i en større sammenhæng med årligt godt 150.000 nyregistreringer.

Adskillige krav til teksten
Siden 1992 har det været muligt at få lavet sin egen nummerplade, så man i stedet for nogle upersonlige cifre og bogstaver kan få eksempelvis sit familienavn på pladen. Det kræver dog, at navnet er på højst syv bogstaver, for reglerne er meget klare:
- Der skal være mindst to og højst syv danske tegn inklusive mellemrum på nummerpladen.
- Tegnkombinationen må ikke være en kombination, der udgives i de normale serier – man kan altså ikke få en kombination som BA54321.
- Tegnkombinationen må ikke være anstødelig eller til ulempe, altså ikke noget med FUCK, RØV eller lignende.

Kan ikke forklare fænomenet
Hos SKAT har man ikke nogen fyldestgørende forklaring på det faldende tal, men en del af årsagen kunne være overgangen til de nye EU-nummerplader samt en generel økonomisk afmatning hos forbrugerne.
Retten til ønskenummerplader koster 6200 kroner, og dertil kommer den normale pris for nummer-pladerne (et sæt står i dag i 1180 kroner).
Man må altså slippe over 7000 kroner for at få sin egen personligt prægede plade, og så løber råderetten kun i otte år.
Antal nye sæt ønskenummerplader pr. år:
2004: 606
2005: 623
2006: 847
2007: 969
2008: 830
2009: 553
(Kilde: SKAT/Jyllands-Posten)