Dit motorkøretøj er gennem AutoMester ApS dækket mod mekanisk og elektrisk svigt via særlig forsikringsordning i Topdanmark Forsikring A/S. Motorkøretøjet er forsikret i henhold til de bestemmelser og den forsikringssum, der er angivet i forsikringspolicen.
Se specifikation af køretøjets dækningsomfang og med den max. anførte dækningssum pr. skade i policen og i de generelle betingelser 2011-009.
Aftalen indgås på grundlag af oplysningerne på begæringen og indholdet i de generelle betingelser for AutoMester ServiceSikring.
Såfremt intet andet er nævnt gælder dansk lov - herunder bestemmelserne i lov om forsikringsaftaler.
I. ServiceSikringens dækningsomfang
1. ServiceSikringen kan kun tegnes af personer der er bosiddende i Danmark og kun for køretøjer, der i sin konstruktion er uændret i forhold til original typeattest.
ServiceSikringen ophører normalt ved ejerskifte og der ydes ikke tilbagebetaling af overskydende præmie.
Udover Danmark dækker ServiceSikringen i indtil 60 dage i Skandinavien og EU-landene. Selskabets erstatningspligt kan ikke overstige den i policen anførte dækningssum.
2. ServiceSikringen træder i kraft når den er accepteret af AutoMester ApS og forsikringspolicen med dækningsomfanget er fremsendt, med mindre andet fremgår af begæringen.
ServiceSikringen dækker for en 12 måneders periode fra aftalens ikrafttrædelsesdato og ophører automatisk, hvis ServiceSikringen ikke betales efter fremsendelse af fornyelsesbrev, eller hvis bilen ikke serviceres hos AutoMester i henhold til producentens/importørens serviceplan. Såfremt bilen i forsikringsperioden er blevet 10 år eller kilometerstanden på bilen i forsikringsperioden har overskredet 175.000 km., kan aftalen ikke forlænges.
ServiceSikringen dækker udgifter godkendt af AutoMester ApS af mekanisk og elektrisk svigt som er positivt nævnt under afsnit II i de generelle betingelser, dog er der ingen dækning for elektrisk svigt på biler der på indtegningstidspunktet er ældre end 5 år.
Der er ingen grænse for antallet af skader i en 12 måneders dækningsperiode, dog kan AutoMester ApS samlede skadeudgifter ikke overstige bilens aktuelle handelsværdi.
3. Køretøjet må ikke anvendes eller have været anvendt til nogen form for konkurrence, væddeløb, taxikørsel, skolevognskørsel, ambulance- og politikørsel eller udlejning.
ServiceSikringen omfatter kun køretøjer til privat personbefordring og varevogne med en maksimal totalvægt på indtil 3.500 kg.
Specielt for biler med automat-/semiautomat-/DSG-gear o.lign. og 4-hjulstræk:
4. Biler med automat-/semiautomat-/DSG-gear o.lign.
Automat-/semiautomat-/DSG-gearkassen o.lign. er dækket på bilen i forsikringsperioden (12 mdr.), hvis den på indtegningstidspunktet er under 5 år gammel fra 1. indregistreringsdato og har kørt under 175.000 km.
5. Biler med 4-hjulstræk.
Hoved-, mellem- og reduktionsgearkassen og drivaksler er dækket på bilen i forsikringsperioden (12 mdr.), hvis den på indtegningstidspunktet er under 5 år gammel fra 1. indregistreringsdato og har kørt 175.000 km.
Såfremt forsikringstager ønsker at forlænge forsikringsperioden for yderligere 12 måneder efter bilens femte år, vil der for begge kategorier af køretøjer gælde "normale" ServiceSikrings vilkår, men dog er der ingen dækning for automat-/semiautomat-/DSG-gearkassen eller
gearkasserne og trækakslerne på biler med 4-hjulstræk.
6. ServiceSikringen dækker kun skader, der indtræder i forsikringsperioden, og som anmeldes indtil 14 dage efter ServiceSikringens udløbsdato.
Er der sket skade er det sikredes pligt at forsøge at afværge skadens omfang.
Skaden skal anmeldes via AutoMester værkstedet til AutoMester ApS og reparationen må ikke igangsættes uden AutoMester ApS' samtykke.
AutoMester ApS er altid berettiget til at underkaste køretøjet en besigtigelse i forbindelse med anmeldelse af en skade.
7. Præmien betales ved ansøgning af begæringen med mindre andet er aftalt med AutoMester.
Ved en senere fornyelse betales præmiebeløbet senest på dagen for sidste rettidige indbetaling, ellers ophører dækningen automatisk, dog senest på udløbsdatoen.
8. Moms i henhold til gældende lov, betales af AutoMester ApS.
For køretøjer tilhørende momspligtige virksomheder gælder andre regler, som fremgår af de generelle betingelser.
Det elektriske system specificeres som:
Vekselstrømsgenerator, startmotor, dele af el-systemet og elektronisk tænding.