General Motors tæt på konkurs

Tusinder af arbejdspladser er truet, fordi den amerikanske bilgigant har for kort tid

Et af USA's største selskaber kan være på vej til en konkurs. Det oplyser kilder tæt på bilselskabet General Motors til den amerikanske tv-station CNN.
Selskabet har fået frem til 1. juni til at finde en redningsplan for selskabet, der de seneste fire år har tabt over 80 milliarder dollars, 450 milliarder kroner, men der er alt for kort tid til 1. juni.
Derfor vil selskabet - eller dele af selskabet - formentlig blive erklæret konkurs, afhængigt af den amerikanske præsident Obamas beslutning.

Største konkurs nogensinde
- Vi taler den formentlig største industrielle konkurs nogensinde. Det kræver store forberedelser," siger en anonym kilde tæt på GM.
På nuværende tidspunkt skylder General Motors 28 milliarder dollars væk. GM håber, at kreditorerne vil gå med til at afskrive en stor del af gælden mod at få del i selskabet.
Opel, der er et af General Motors mange 'børn', har i øvrigt netop sendt deres OPC-udgave af Insignia (billedet) på gaden i Danmark.
(Kilde: www.epn.dk)