Vejrer svag morgenluftDer er kommet lidt bedre gang i bilsalget, hvis man anskuer statistikken over mere end en enkelt månedLidt flere nye biler triller på gaden end tidligere på året. Der er dog lang vej til, at udskiftningen af gamle køretøjer kommer op i tidligere tiders høje gear. Der var lidt mere gang i bilsalget fra marts til og med maj i forhold til månederne før. Samlet steg salget af nye biler med tre procent i forhold til den forgående tremåneders periode. Og udviklingen skyldes især, at salget af biler til erhvervslivet steg med seks procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Opmuntrende for branchen Samlet blev der solgt 0,7 procent flere personbiler, korrigeret for sæsonudsving. Hos Danske Bank mener privatøkonom, Las Olsen, at det er opmuntrende med en stigning oven på det overraskende fald i april. Men han understreger dog, at der er tale om en meget lille stigning. - SP-pengene vil formentlig løfte forbruget i de kommende måneder. Men det er selvfølgelig meget begrænset, hvad man kan købe af bil for de 10.000-15.000 kroner, man typisk får udbetalt, så det er nok ikke i de tal, man skal spejde efter netop den effekt, siger han i en kommentar til tallene.
|