Gule stjerner på pladerneOm en måned bliver det muligt at få EU's blågule logo på sin nummerpladeNu skulle den være god nok. De forsinkede danske EU-nummerplader bliver ifølgel BT klar den 12. oktober, og dermed indfører Danmark som det sidste land i Europa det blå-gule mærke på nummerpladerne. Du bliver dog ikke tvunget til at stille op i køen til nummerpladerne. Det er nemlig helt frivilligt om du vil have dem eller ej. Et aktivit tilvalg Når man indregistrerer sit køretøj skal man sætte kryds i blanketten under EU-nummerplader. Der er altså tale om et aktivt tilvalg. Vælger man at krydse af i ja til EU-nummerplader, slipper man i øvrigt for at køre rundt med de grimme DK-skilte, som er påbudt, når du kører til resten af EU, Norge, Island og Liechtenstein. Kræver en omregistrering Vil du have en EU-plade på din eksisterende bil, skal bilen ifølge FDM omregistreres. Det koster normalt gebyr for nummerplader, nemlig 1.180 kroner. EU-pladerne vil benytte bogstavserier, der ikke er brugt før og begynde med med AF. Derefter AG og AW, hvorefter systemet går videre til BF, BG og BW med videre. Papegøjepladerne, som er gule og hvide, får den modsatte kombination: FA, GA og WA og så fremdeles.
|