AutoMester bruger humor mod AIDS

Når P3 fra mandag den 29. marts blænder op for programmet ”Sell Out”, der ene og alene har til formål at samle ind til AIDS-Fondet, er det AutoMester, som er med som hovedsponsor

Torsdag den 1. april – der i år også er Skærtorsdag og dermed en kær-
kommen helligdag – er den internationale AIDS-dag. For syvende år i
træk vælger AIDS-Fondet at markedsføre dagen med sloganet ”Humor mod AIDS”.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om at gøre grin med hverken HIV eller AIDS – men at det er en måde at vække opsigt og skabe opmærksomhed omkring det gigantiske problem,
som sygdommen er på verdensplan.

Kendte folk styrer slagets gang
På P3 bliver indsamlingen bakket maksimalt op, og det sker ved, at den landsdækkende radiokanals mest populære sendeflade – formiddagen mellem klokken 9 og 12 – er dedikeret ”Humor mod AIDS”.
De kendte værter Felix Schmidt og Sara Otte styrer slagets gang i programmet ”Sell Out”, hvor der hver formiddag fra mandag den 29. marts lægges op til den store indsamlings-afslutning torsdag den 1. april.
Indsamlingen vil – som altid – flytte fokus over på HIV og AIDS, og mange kendte mennesker, organisationer og virksomheder vil deltage i løbet af de fire dage.

Klæder sig af til skindet
AutoMester vil alle fire formiddage være hovedsponsor for indsamlingen. I forlængelse af den ”Klædt af til skindet”-kampagne, som kæden senest har markedsført sig under, vil AutoMester sponsere et aftalt beløb til AIDS-Fondet,
for alle de folk, der indvilger i at klæde sig af til skindet, på Amager Strandpark - ved "Kilometerbroen" -
torsdag, d. 1. april kl. 11.00
.
Naturligvis med det gode formål for øje – og med humoren for øje. Læs mere her

Det er ikke første gang, at folk opfordres til at gøre skøre ting i den gode sags tjeneste.
Sidste år lod Zentropas Peter Aalbæk sig således tatovere med konkurrentens navn på bagdelen – for at udløse et beløb
til ”AIDS mod humor”.
FCK’s Don Ø har også ladet sig forevige i en blå-gul Brøndby-trøje – ligeledes med velgørenhed for øje.

Enorm fokus på AIDS
Danmarks Radio vil – både i fjernsynet, på sine web-sites, og ikke mindst i radioen – have enorm fokus på indsamlingen, som AutoMester altså er en del af.
Der er mere end 33 millioner mennesker, der worldwide lever med HIV – og cirka halvdelen af disse er børn og unge.
Læs mere om HIV, AIDS og AIDS-Fondet på www.aidsfondet.dk.

Du kan også læse mere om selve arrangementet her. Eller på P3's hjemmeside. Klik her

Selve indsamlingen ”Humor mod AIDS” støtter i år tre specifikke projekter i henholdsvis Danmark, Ukraine og Kenya.
Du kan læse mere om projekterne i de 3 lande, ved at klikke på landets navn.