Skift til sommerdæk nu

Så er det tid for at give vinterdækkene en tiltrængt pause, og i stedet montere de friske sommerdæk

Så kan du godt begynde at pudse alufælgene, for nu skal sommerdækkene frem. Sådan lyder det i hvert fald fra FDM, der understreger, at sommerdækkene skal på, når vinteren er forbi.
Det store spørgsmål er så, hvornår vinteren er helt ovre.

Sommertid betyder sommerdæk
En tommelfingerregel siger, at man kan skifte fra vinter- til sommerdæk, når man går over til sommertid. Det gjorde vi i den sidste weekend i marts.
På den anden side er der før set snevejr helt hen i slutningen af april.
Med andre ord er rådet, at man bør følge vejrudsigten, indtil man er rimeligt sikker på, at vinteren er forbi.Det er bedre at køre 14 dage ind i forårssæsonen med vinterdæk på end at tage chancen.

Sommerdæk kører bedst
Selv om det er fristende at lade donkraften stå og gå sommeren i møde på vinterdæk, så er der en grund til, at man skifter dæk.
Sommerdækket performer bedre på alle egenskaber, når det er sommervejr. Desuden har vinterdæk en blødere gummiblanding, hvilket resulterer i et øget slid, når temperaturen stiger.
Kontakt din lokale AutoMester for et godt tilbud om nye sommerdæk - og montering deraf.