Superbil kommer under hammeren
Superbilen Jaguar XJ220 er blandt de fine rariteter på to og fire hjul, som kommer under hammeren hos BCA Autoauktion i Vejle 13. maj
Mangler du noget at stille ind i garagen - eller måske dagligstuen - kan du passende smutte en tur til Vejle Kristi Himmelfarts Dag, den 13. maj.
Her kommer en stribe fine rariteter på to og fire hjul under hammeren hos BCA Autoauktioner.
Krads krise koster køretøjer
Køretøjerne er sat til salg af advokater og finansieringsselskaber som en afspejling af tidens stramme økonomi.
Blandt auktionsnumrene er en Rolls-Royce Corniche fra 1969 og en Chevrolet Corvette fra 1990 med kun 3.000 kilometer på tælleværket.
En sjælden 592 hk Jaguar XJ220 Coupe 1992, som har gener fra de sportsvognsracere, som John Nielsen kørte i slutningen af 1980'erne og førte til sejr på Le Mans i 1990.
Blandt de hurtigste biler
Som ny kostede XJ220 omkring tre millioner kroner og var med en topfart på 350 kilometer i timen, blandt de hurtigste serieproducerede sportsvogne.
Auktionen får også en stribe Harley-Davidson modeller under hammeren. Der er tale om cykler fra 1920’erne.
Desuden er der en original politimodel 1200 cc fra 1948 samt en Kawazaki Z900 fra 1973 med kun lidt over 5.000 km på tælleværket, så den står som en ny.
Mere om auktionen på www.autoauktionen.dk.